For 25 år siden holdt verden vejret – måske ville 1999 aldrig blive til 2000

For præcis 25 år siden var årsskiftet nok det hidtil mest urovækkende nogensinde. Mange var slet ikke sikre på, at vi overhovedet kom godt gennem sekundet fra det ene år til det andet. Faktisk var man i alarmberedskab verden over. Det var nemlig 1999, der blev til 2000, og dermed begyndte et nyt årtusinde – hvad ingen havde tænkt nærmere over, da computere og elektronik oprindelig blev programmeret. »Y2K«, som det i vanlig teknologijargon blev døbt, var det helt store mareridt – altså »Y« for »year« og »2K« for »2 kilo« eller »2000«. På dansk: år 2000-problemet. Frygten var, at verdens computere ville bryde sammen i et altomfattende kaos, fordi de ikke kunne klare omstillingen til det nye årtusinde. Alle var mildt sagt nervøse for, om it-systemer og software ville ophøre med at virke, fordi der nu pludselig skulle stå 2000 i stedet for 1900-et-eller-andet. Det var i bogstaveligste forstand en kamp mod tiden at få sikret sig ordentligt. De sparede på pladsen I flere år op til årtusindskiftet måtte programmører og særligt it-kyndige derfor gennemgå samtlige mange milliarder af kodelinjer i deres systemer for at sikre sig, at skiftet kunne klares. Mange programmører havde nemlig oprindelig – for at spare kostbar plads – valgt kun at bruge de sidste to tal af årstallet, også fordi de ikke havde forestillet sig, at deres programmering fortsat ville være i brug 20-30 år senere. Datoer blev gemt som sekscifrede talrækker, for eksempel 05/11/97. Det var intet problem, at der kun var to cifre i årstallet, for det var jo inden for samme århundrede. Nu skiftede verden både århundrede og årtusinde – og ingen vidste, hvordan computerne ville reagere, når 99 løb ud og skulle blive 00. Hverken om det overhovedet ville ske, eller hvordan computerne ville forstå 00, altså om tiden blev stillet tilbage og opfattet som 1900 eller ville gå videre og blive til 2000. Skiftet fra 1999 til 2000 blev klaret, uden at fly faldt ned, og andre ulykker og ubehageligheder satte ind. Faktisk skete der slet intet. Det var sådan set også, hvad de fleste it-eksperter og -programmører var ret overbeviste om efter deres tour de force i kodelinjerne. Og ydermere tydede intet på, at mulige problemer ville opstå samtidig, når klokken slog tolv midnat. Langt det mest, der gik galt, var i den absolut mere harmløse ende af skalaen. En amerikansk kvinde på 104 år fik besked om, at hun var optaget i skole, flere hundrede indbyggere i Philadelphia i USA fik i 1999 besked på at møde i retten i år 1900, og en kunde modtog en regning på 91.250 dollar fra en videoudlejningsbutik i New York for at have tilbageleveret en film med John Travolta 100 år for sent. Herefter gik det amok Også herhjemme var der blevet brugt store summer på at gennemgå al programmering for at forhindre, hvad ingen rigtigt kunne forestille sig. Nogle lande, for eksempel Storbritannien, havde decideret udnævnt en minister med ansvar for »the millennium bug«, som fænomenet snart blev døbt i den engelsktalende del af verden. Den britiske minister, Paddy Tipping, tilbragte derfor årsskiftet blandt en hær af computere i regeringsbygningen sammen med en lille gruppe af embedsfolk, som havde kontakt med hele verden. »Vi overværede solen stå op verden over. Først i Australien, New Zealand og så i Asien. Der var ingen indberetninger om nogen reelle problemer. Ved midnat var jeg faktisk ret afslappet over tingene,« fortæller han til The Guardian. På spadsereturen hjemad samme morgen kunne han som alle andre konstatere, at verdens ende på ingen måde var indtruffet. År 2000-problemet understregede, hvor afhængig af elektronik verden allerede var blevet for 25 år siden. I de efterfølgende år er det gået nærmest helt amok – måske som følge af den store opgradering, som årtusindskiftet førte med sig for at sikre sig og være klar til verden af i morgen. Afhængigheden af teknologi og elektronik har aldrig nogensinde været større end i dag, hvilket de seneste par måneders overskæring af internetkabler på havbunden i Østersøen har sat ekstra fokus på. I oktober udregnede Copenhagen Economics, at det ville koste Danmark som samfund 93 milliarder kroner, hvis det skulle lykkes hackere eller fremmede magter at trække sikket, så vi stod uden internetforbindelse i 12 timer. Problemer i en helt anden skala end for 25 år siden, hvor ingen stadig i dag ved, om det overhovedet var gået galt, hvis man ikke havde ydet en massiv forberedende indsats, eller om milliardregningen i ekstratimer rent faktisk sikrede, at år 2000-problemet blev en verdensbegivenhed, der nærmest ikke var en begivenhed overhovedet. https://www.berlingske.dk/virksomheder/for-25-aar-siden-holdt-verden-vejret-maaske-ville-1999-aldrig-blive